Opnotering

Ønsker du at blive skrevet op på Boligselskabets venteliste, skal du udfylde skemaet ”Optagelse  på almindelig  venteliste”.
 
Skemaet får du på Boligselskabets  kontor, her eller ved at bestille det via mail.
 
Bor du allerede i Boligselskabet, kan du blive  opnoteret på oprykkerlisten. Her skal du udfylde skemaet ”Optagelse på intern venteliste”.
 
Skemaet finder du i din lejlighedsmappe, her eller du kan bestille det via mail.
 
Klik på Venteliste og Oprykkerliste for at se mere.
 

Det koster 200,00 kr. at blive opnoteret. Beløbet dækker opnotering samt gebyr for 1. år.

Indbetalingen kan ske på Boligselskabets kontor eller på reg. 0519 kontonr. 2001625.

HUSK at notere dit navn og adresse på indbetalingen.
  

Herefter  opkræves et gebyr på 150,00 kr. om året. Du vil automatisk modtage et girokort når det er tid til fornyelse.

Når Boligselskabet har modtaget underskrevet opnoteringsskema samt indbetaling, vil du modtage et brev med dit ventelistenummer samt en oversigt over de afdelinger du er opnoteret til.

 
Ventelistenummeret skal oplyses ved henvendelse  til kontoret.
 
Du kan vælge at være aktiv søgende eller blive sat i bero. Mange ønsker at sikre sig, og får derfor et ventelistenummer der er i bero. At være i bero betyder, at du ikke modtager tilbud, men stadig beholder din anciennitet. Du kan altid gøre dig aktiv når du ønsker det.
 
Det er vigtigt, at du svarer på alle fremsendte tilbud. Du kan ringe, maile eller sende svaret via vedlagte skema.
 
Husk altid at give Boligselskabet besked om adresseændring
 
Ved brug for akutbolig, kontakt da Kalundborg kommune.